Svampetyper

Svamp i bygninger er ikke noget der pludseligt opstår. Det findes latent i alle bygninger og vil vise sig når organisk materiale opnår en vis fugtighed.

De svampe arter vi typisk støder på i Danmark er:

Gul tømmersvamp foretrækker nåletræ med et konstant fugtindhold på 22-30%. Ved hurtigt fortløbende nedbrydning forbliver det angrebne træ lyst, og der vil ses gulligt til brune striber misfarvninger i træet.

Hvid tømmersvamp vil, under optimale vækstbetingelser, vokse op til 12,5 mm. i døgnet. Denne tømmersvamp tåler periodisk udtørring og kan overleve i tørkedvale i op til 7 år. Indenfor dette tidsrum kan væksten begynde igen, hvis der bliver tilføjet ny fugt.

Ægte hussvamp er den mest destruktive af træødelæggende bygningssvampe på grund af dens evne til at opstå og sprede sig ved lavere træfugtighed end alle andre bygningssvampe. Svampen overgår let i tørkedvale og kan overleve i træ med blot 7-8 % fugt i ca. 2 år ved 8 grader celsius. Den forekommer overalt i huse, dog oftest i forbindelse med murværk.

Skimmelsvamp er nok den type vi hyppigst støder på i boliger. Skimmelsvamp opstår ligeledes ved forhøjet fugtighed på steder som i badeværelser med utilstrækkelig udluftning, samt ved kuldebroer (ydervægge) på bygningsmaterialer der utilsigtet er blevet opfugtet.

Problemet ses tit i boliger bag sofaer og lignende, bag gipsvægge og anden vægbeklædning. Udluftning kan, i de fleste tilfælde, forbygge de fleste skimmelsvampe angreb, dog skal man sikre sig at der ikke er skader på bygningen der forårsager angrebet.

Læs mere om skimmelsvamp her

Skimmelkompagniet yder rådgivning og bistår gerne med viden i forbindelse med bygningsanalyse og oprens/desinficering af angrebne områder.

Gul Tømmersvamp er den mest almindelige svampeart blandt de trænedbrydende svampe i bygninger. Den forekommer i både nåle- og løvtræ og i stort set alle former for trækonstruktioner. Svampen er dog særlig hyppig i bjælkelag over kældre og i indmurede trædele, fx remme, spær og bjælkeender.

Gul Tømmersvamp foretrækker en temperatur på 23° og moderat træfugtighed (22-30 %), men den kan dog også nedbryde træ med et fugtindhold ned til 15-18 %. Gul Tømmersvamp kan overleve i flere år i tørkedvale. Ved opfugtning til over 15 % kan svampeangrebet gå i gang igen.

Gul Tømmersvamp kan antage flere forskellige nedbrydningsformer. Svampen danner altid brunmuld (træet sprækker på tværs af fiberretningen) men udseendet af sprækkeklodserne er forskellige afhængigt af forholdene svampen har vokset under.

Ofte vil Gul Tømmersvamp danne rektangulære sprækkeklodser med en afstand mellem sprækkerevnerne på 10-50 mm. Størst ved høj fugt og mindst ved lav fugt. Under særlige forhold, kan nedbrydningen derimod forårsage en karakteristisk bladet struktur, hvor træet skilles på langs af årringene.

Hvis træ angrebet af Gul Tømmersvamp er i kontakt med murvæk ses ofte overflademycelium i form af lyse til mørkebrune tråde i fugerne lige omkring det angrebne træ. Strengene kan forveksles med angreb af ægte Hussvamp og bør undersøges af specialister.